Engageret kok.
Stillingsopslag: Inuili – Food College Greenland
Erhvervsskolen for Levnedsmiddeluddannelserne i Grønland, INUILI i Narsaq, søger en engageret, dygtig og initiativrig kok til kantinen.
Jobprofil
- Du er uddannet kok
- Du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring
- Du skal indgå i et teamsamarbejde med vores nuværende kantinepersonale, hvor I sammen skal stå for forplejning af elever, kursister og personale
- Du skal arbejde med skolepraktikanter
- Du skal påregne, at der er weekendarbejde
Personlige kvalifikationer
- Du skal brænde for dit fag
- Du skal kunne lide at arbejde med forskellige elever og dygtige kolleger i et aktivt uddannelsesmiljø
- Du skal kunne samarbejde og være fleksibel
- Du skal have et godt humør og et positivt livssyn.
Skolen tilbyder
- Et selvstændigt og udfordrende job i en spændende og dynamisk hverdag
- Dygtige og engagerede elever og kolleger
Løn og ansættelsesforhold
Gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældendes forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 40 timer ugentlig.
Bolig
Der kan ikke anvises bolig til stillingen
Ansættelsestidspunkt: 3. september 2018 eller efter aftale. Du kan hente nærmere oplysninger ved henvendelse til inspektør Irene Jensen, ilj@inuili.com eller forstander Poul Nørris Christensen, pnc@inuili.com telefon +299-661313
Din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og referencer fremsendes til
Inuili,
Box 123,
3921 Narsaq
eller pr. mail til: inuili@inuili.com Din ansøgning skal være os i hænde senest den 31. aug.2018