Til stillingen søges den rigtige ansøger med de rette kvalifikationer til en fastansættelse med en prøvetid på 3. måneder.

Ansættelsessted: Landbrugsskolen i Upernaviarsuk.

Stillingbetegnelse: Driftsleder.

Du vil komme til at arbejde med følgende arbejdsopgaver:

Skolevirksomhed:

  • Undervisning af eleverne på fåreholderuddannelsen indenfor fag vedrørende husdyrhold og markbrug samt relevante fag på Landbrugsskolen.
  • Lære elever praktisk arbejde, i stald, på mark og i værksted.
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og indsamling af undervisningsmateriale.
  • Gennemførelse af undervisning og eksaminationer af eleverne - skriftlig såvel som mundtlig.

Driftsleder for skolen og forsøgsstation.

  • Dagligt ansvar for husdyrbrug og markbrug på institutionen
  • Vedligeholdelse af bygninger, maskiner samt elværk.

Du skal desuden være rede til at løse alle former for opgaver, der skal til for at få institutionen til at fungere bedst mulig, uanset om det er i undervisningen, eller i det praktiske arbejde.

Kvalifikationer og kompetence:

  • Landbrugsfaglig uddannelse/fåreholder med interesse og evner indenfor uddannelse og forsøgsvirksomhed.
  • Du kan arbejde selvstændigt, engageret og føler et ansvar for dine opgaver.
  • Du er fleksibel og indstillet på at løse opgaver indenfor det landbrugsmæssige område.
  • Du har en åben og positiv omgangsform – og er glad for at arbejde med unge mennesker.
  • Du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk.

Løn- og ansættelsesforhold

Vilkår for løn og ansættelse, herunder ret til til- og fratrædelsesrejser, i henhold til den på ansættelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og forhandlings-berettigede organisation.

Der kan anvises bolig til stillingen i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende regler. Boligen forefindes på Landbrugsskolen og der betales leje af denne.

Som driftsleder vil du referere til skolelederen. Organisatorisk er Landbrugsskolen underlagt Levnedsmiddelskolen, INUILI.

Ansættelsestidspunkt: 15. november 2018

Nærmere oplysninger kan du indhente ved henvendelse til stationsleder Lars Nuka Lund telefon 64 93 13 lokal 0, e-mail: lalu@inuili.com.

Din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og referencer mm. fremsendes til: inuili@inuili.com

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 6. november 2018

Cookies

inuili.gl bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. inuili.gl bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.