Fakta

Receptions- og turismeassistent: 233511
Varighed: 2 år 6 mdr.
Adgangskrav: 10. klasse eller tilsvarende + karakteren E/02 i grønlandsk, dansk og matematik. Eller helhedsvurdering.
Sprog: Dansk
Skolepraktik: Ikke mulighed for skolepraktik
Økonomi: Elevløn
Voksenlærling: Ja
Uddannelsesinstitutioner: Inuili og Campus Kujalleq, Qaqortoq.

En receptios- og turismeassistent arbejder i modtagelsen på et hotel eller på et turistbureau. På skolen lærer du om, hvordan man hjælper gæsterne, så de får et godt ophold og en god ferie.

En vigtig del af arbejdet på et hotel går ud på at fordele og anvise gæsterne deres værelser samt hjælpe dem med at bestille transport, finde gode spisesteder og andre aktiviteter.

Arbejder du på et turistbureau, skal du servicere kunder og informere turister om seværdigheder.

Uddannelsen til receptions- og turismeassistent giver en grundlæggende viden om kundebetjening og service. Du skal også kende til regnskabsarbejde og omregning af valuta, f.eks. når du skal have med turister at gøre.

Som receptions- og turismeassistent kommer du til at hjælpe mennesker fra hele verden, og du må være parat til at tale og skrive på engelsk, men også gerne på andre fremmedsprog som f.eks. tysk.

Figur 1 viser at uddannelsen er inddelt i grundforløb og hovedforløb, afvekslende med praktikperioder. Grundforløbet foregår på Inuili og er inddelt i 2 perioder af 10 uger. Hovedforløbene er ligeledes inddelt i 2 perioder hvoraf det første forløb foregår på NI i Qaqortoq og varer 8 uger, mens det andet forløb foregår på Inuili og varer 10 uger.

Figur 1.

Skoleperioderne

Skoleperioderne er fordelt med skoleophold på Inuili og Campus Kujalleq, Qaqortoq således:

På Inuili:

  • Grund 1: 10 uger
  • Grund 2: 10 uger

På Campus Kujalleq, Qaqortoq:

  • Hovedforløb 1: 8 uger

På Inuili:

  • Hovedforløb 2: 12 uger inkl. afgangsprojekt

Fag

På skolen undervises du f.eks. i:

  • Salg og Service
  • Turistlære
  • Service og gæstebetjening
  • Grønlands kultur og historie
  • Turisme i Grønland
  • Kommunikation

Du skal også have fag som engelsk, samfundsfag, sikkerhed og psykologi.

Sprog på skolen

Undervisningsmaterialerne er danske, og du vil for det meste blive undervist på dansk

Praktik

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Praktikken foregår på en godkendt arbejdsplads. Der er ikke mulighed for at komme i skolepraktik.

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt.

For at begynde på grundforløbet skal du have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Adgangskrav til grundforløbet

Du skal have mindst E/02 i gennemsnitskarakter i grønlandsk, dansk og matematik til afgangsprøven i 10. klasse eller en tilsvarende prøve.

Når du derudover har en lærlingekontrakt med en virksomhed, opfylder du adgangskravene til grundforløbet.

Adgangskrav til hovedforløbet

Der er også adgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du bestå et grundforløbsprojekt efter 2. grundforløb samt have bestået fagene:

  • Dansk på E-niveau
  • Engelsk på E-niveau.

Du vil i grundforløbet – og inden start på hovedforløbet – få mulighed for at tage følgende certifikater:

  • Almen fødevarehygiejne
  • Førstehjælp
  • Elementær brandbekæmpelse.

Deltagerforudsætninger

Med denne uddannelse er det vigtigt at du:

  • Er serviceminded – også når der er travlt
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Kan kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Er god til fremmedsprog
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider.

Du kan søge om optagelse på receptions- og turismeuddannelsen hele året.

Når du har en aftale med en praktikplads, skal du henvende dig til Majoriaq i den by, du bor i. Majoriaq laver en lærlingekontrakt, som du og din praktikplads skal underskrive. Majoriaq sender den underskrevne lærlingekontrakt til Inuili, som derefter indkalder dig til skoleforløb.

Du kan påbegynde uddannelsen hele året.

Hvis du er fyldt 30 år kan du evt. blive ansat som voksenlærling.

Uddannelsen er gratis. Du får elevløn både i praktik- og skoleperioderne. Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Du har mulighed for at søge huslejefritagelse under skoleophold. Når du søger om uddannelsesstøtte, kan du samtidig søge om børnetilskud. Rejseudgifter i forbindelse med skoleophold ydes efter gældende regler.

Du skal betale kost og logi under skoleophold.

Som receptions- og turismeassistent kan du typisk finde job på hoteller eller turistkontorer. En del arbejder på deltid. Du har også mulighed for at arbejde aften og nat.

Du er startet på erhvervsuddannelsen før 1. august 2015 Har du påbegyndt din erhvervsuddannelse før 1. august 2015, gælder der andre regler for adgang tilvideregående uddannelse.

Cookies

inuili.gl bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. inuili.gl bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.