Foråret 2003
Vi har nu afsluttet foråret her på Inuili og går
en god sommerferie i møde.
Det har været et spændende og aktivt halv år vi har gennemført.
Vi har haft grundskoleforløb I og II igennem og
har nu haft god mulighed for at få tilpasset undervisningen, så den fuldt ud
lever op til kravene til den nye reform uddannelse.
Vi har nu afprøvet hvordan det fungere med de to gange ti ugers undervisning,
hvor det før hed tyve ugers skoleophold.
Vi er blevet bedre til at vurdere den enkelte elev, efter vi er begyndt med
kontaktlærer ordningen.
Hver elev får nu en kontaktlærer som følger eleven igennem hele deres
uddannelse. Eleven er til samtale tre gange på de 10 uger, og kan naturligvis
også komme på andre tidspunkter til os hvis der er behov for dette.
Det er godt med kontaktlærer systemet, da eleverne kommer på meget forskellige
niveauer, nogle er først lige startet på deres praktik pladser, andre har været
der i længere periode eller kommer med anden praktisk erfaring, dette gør at den
enkeltes niveau er meget forskellige. Så er det vi har mulighed for at hjælpe
eleven og tilrettelægge undervisningen til den enkelte elev.
Der bliver nu også uddelt karakter på de enkelte
fag, hvor der skal være et minimums gennemsnit på 6.
Engelsk bliver afsluttet med eksamen på F-niveau efter grundforløb II.
Der bliver nu lagt mere ansvar ud til eleverne dvs. at de selv har medansvar for
deres læring og uddannelse.
En stor del af undervisningen foregår med opgaver hvor eleverne selv skal løse
og planlægge dem, i stedet for som før at en lærer står og fortæller det meste.
Vi arbejder også med projektorinteret undervisning, hvor eleverne på grundforløb
I snuser lidt til arbejdet med projekt, lære at opbygge et projekt som en
gruppe, og finde ud af hvor meget der egentlig kræves af den enkelte elev.
Andet grundforløb skal eleverne lave et projekt over et tema hvor vi så afholder
en butiksåben for Narsaq´s befolkning, det betyder der er mere alvor i det, hvor
det er rigtige kunder og gæster der kommer og spiser eller handler. Temaet denne
gang var Grækenland, så hele Inuili var pyntet i de græske farver og der duftede
af sydlandsk stemning, både her og på plejehjemmet samt på kommunekantinen som
også var inddraget i projektet.
I foråret var der også et hold køkkenassistenter
på skoleophold 3, de er det sidste hold på overgangs ordningen fra den gamle
uddannelse til den nye.
De starter atter i september måned på ophold 4, det sidste med den afsluttende
eksamen.
Der har været ligeledes blevet afholdt serveringskursus modul II og et skibsstewardesse kursus, som begge har forløbet godt. På serveringskurset blev der serveret på mange forskellige former og der blev flamberet og trancheret. Inuili var pyntet om med mange flotte dekorationer og blomster, det er herligt når det hele summer af aktivitet blandt køkken og tjenerne.
Så har vi også skolepraktikelever, i øjeblikket har vi to slagter elever og en kokkeelev. Vi forventer dog, at få flere ind den kommende tid, det er en god og lære-rig måde at kunne hjælpe de unge elever til at komme i gang med en uddannelse.
Vi glæder os til at komme i gang med de nye hold
til August måned.
God sommerferie hilsen
Lærergruppen